Plejecenteret har 63 pladser, fordelt på 60 boliger, da 3 af boligerne er parboliger i somatisk afdeling.
Birkehøj Plejecenter består af 2 afdelinger. Den ene afdeling er somatisk, kaldet afdeling A. Den anden afdeling er demens, kaldet afdeling B. Begge afdelinger er i 3 etager, hvor 1. og 2. etage har direkte adgang til stor møbleret terrasse.
Der er lyst og venligt på Birkehøj Plejecenter, og i forbindelse med cafeen i stueetagen er der en hyggelig dagligstue. Der er også en DUKA-pc med netadgang.
Afdeling C er ligeledes i 3 etager og rummer cafe i stueetage, administration og ledelse på 2. etage og træningslokale på 2. etage. I afdeling C er der også en sygeplejeklinik på 1. etage, som drives af hjemmesygeplejerskerne.
Sansehaven er et lukket gårdmiljø med egen sø, drivhus, statuer og andre spændende indtryk.
Birkehøj Plejecenter blev bygget i perioden 2012-2014 og indviet i 2014.
Om boligerne
Den almindelige bolig er på 36,2 m2 og en parbolig er på 43,8 m2. Alle boliger har fransk altan eller terrassedør ud til den fælles have.
Alle boliger er indrettet med bad, toilet, tekøkken, køle- og fryseskab, køkkenskabe, klædeskabe, antennestik, samt stik til radio/tv og telefon. Der er elektronisk lås på døren til boligen.